Det gik alt for stærkt: Blitzet med 117 km/t

Arkivfoto: David Arnholm

Politiets fotovogne holdt ikke fri tirsdag. Nu kan 33 bilister se frem til at få en fartbøde.

Offentliggjort

Der går sjældent en dag, uden at mindst én af politiets fotovogne er ude på de lokale veje for at tjekke, om bilisterne overholder fartgrænserne.

Tirsdag var fotovognene rundt flere steder i landsdelen, og det begyndte allerede tidligt om morgen.

Den første kontrol fandt sted på Løjtoftevej i Nakskov fra klokken 06.32 til 08.02, men her blev der ikke noteret nogen, for alle kørte efter reglerne.

Næsten samtidig, fra klokken 06.42 til 11.00 var en anden fotovogn på plads på Nykøbingvej udenfor Nykøbing - formentlig i Horreby, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Det var der to bilister, der ikke overholdt. Den hurtigste blev målt til 64 kilometer i timen.

Fotovognen var også en tur på Nakskovvej ved Rødby, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Her blev der taget billeder af 24 fartsyndere, mens politiet holdt der fra klokken 08.44 til 13.14.

En enkelt af de 24 kan udover en bøde også se frem til et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til at køre 98 kilometer i timen.

Den sidste fartkontrol foregik på Maribovej ved Maribo, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Her blev syv bilister målt til at køre for stærkt, mens fotovognen holdt der fra klokken 09.51 til 13.01.

Også her kan den hurtigste se frem til et klip i kørekortet. Vedkommende blev målt til at køre 117 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.