Dommer fængsler 22-årig for hashhandel efter skudsag
En 22-årig mand er torsdag varetægtsfængslet frem til 15. september for hashhandel på Christiania.
En 22-årig mand er fængslet i en sag med forbindelse til et skyderi mod to politifolk og en borger. Den 22-årige har ikke selv forbindelse til skyderiet, men han har nære relationer til den person, der er mistænkt for skyderiet.
En dommer i København har torsdag bestemt, at den 22-årige skal varetægtsfængslet frem til 15. september. Manden er sigtet for at være indblandet i hashhandel på Christiania. Ifølge sigtelsen drejer det sig blandt andet om salget af 48 kilo hash. Han nægter sig skyldig.
Den unge mand blev anholdt natten til torsdag i forbindelse med efterforskningen af en skudepisode på Christiania. Her skød en mand to civilklædte politifolk og en tredje tilstedeværende.
Den ene af betjentenes tilstand er kritisk, oplyser myndighederne.
Den 22-årige mand står i nær relation til den formodede gerningsmand bag skyderiet på Christiania. Da den 22-årige er beskyttet af et navneforbud, er det ikke tilladt at komme nærmere ind på relationen.
Manden, som er mistænkt for at skyde politifolkene, blev selv anholdt torsdag morgen på en adresse i Tårnby. Ved den lejlighed blev han selv ramt af skud af PET's Aktionsstyrke.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie