Dommer fængsler mænd for salg af revolver før likvidering
To mænd er sigtet for at have videresolgt en revolver, der sidste år blev brugt til et tredobbelt drab.
To mænd, som sigtes for at have videresolgt en skarpladt revolver, der blev brugt til et tredobbelt drab på Frederiksberg sidste år, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
De to første uger skal tilbringes i isolation.
De to mænd, der er 29 og 55 år, blev anholdt onsdag morgen og fremstillet i grundlovsforhør torsdag.
Dørene til retten blev lukket for offentligheden af hensyn til efterforskningen, hvorfor beviserne mod dem er ukendte.
Begge nægter sig skyldige i at have været i besiddelse af den skarpladte kaliber 38 revolver samt i at have videresolgt den dagen inden et tredobbelt drab på tre mænd i en lejlighed.
Politiet har kaldt drabene for en likvidering. Mændene lå angiveligt og sov, da de blev skudt.
Ifølge sigtelsen blev revolveren videresolgt sent på eftermiddagen 10. november. Få timer efter - omkring klokken 03.30 - blev de tre mænd dræbt af skud fra blandt andet den pågældende revolver.
De to er mænd blevet varetægtsfængslet, fordi dommeren mener, at de på fri fod kan tænkes at ødelægge politiets efterforskning.
Det fremgår af sigtelsen, at de to var i besiddelse af revolveren i tiden op til 10. november på "en adresse i Ballerup" i forening med flere andre gerningsmænd.
I sigtelsen står der ikke noget om, hvem de videresolgte revolveren til, eller hvor handlen fandt sted.
De tre ofre for det tredobbelte drab i november var Philip Rasmussen på 19 år, Suhaib Jaffar på 23 samt Mike Vinther på 24. Gerningsmændene til drabene er endnu ikke fundet.
I tidligere politiaktioner i forbindelse med det tredobbelte drab har betjente ransaget adresser, som knyttes til rockergruppen Bandidos.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned