Dommer fængsler mand for voldtægt af barn - har tidligere dom
Lukket grundlovsforhør i Retten i Randers om overgreb på pige under 12 år.
En mand i 30'erne er fredag blevet fængslet for et seksuelt overgreb på en pige under 12 år, oplyser Østjyllands Politi. Forbrydelsen skal være sket i nærheden af Randers.
Tilsyneladende er manden tidligere blevet dømt i en sag om overgreb på børn. I hvert fald fremgår det af den sigtelse, som en anklager fredag har fremlagt i Retten i Randers, at han skal have overtrådt et forbud mod at tage ophold på steder med unge under 18 år.
Den slags forbud gives jævnligt som en del af sanktionen i sager om overgreb på børn.
Det var torsdag, at den 37-årige mand blev anholdt. I grundlovsforhøret er han blevet sigtet for overtrædelsen af straffelovens bestemmelser om voldtægt og om blufærdighedskrænkelse, oplyser senioranklager Marianne Birck.
Retsmødet er blevet holdt bag lukkede døre. Derfor ønsker hun ikke at frigive yderligere detaljer.
Men hun oplyser, at manden har kæret dommerens kendelse til Vestre Landsret. Han nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie