Drabet på den 18-årige hashhandler Samir Karsten Grothe Miary var en del af bandekrigen i København, og han blev dermed dens syvende dødsoffer.
Den 18-årige blev 17. oktober skudt med hagl i hovedet i Lindevangsparken på Frederiksberg og døde nogle dage senere.
- Vi mener, at drabet var en del af bandekonflikten, siger chefen for bandeenheden i Københavns Politi, Henrik Svindt.
Han bekræfter, at den 18-årige var hashsælger i Lindevangsparken, som er kendt for omfattende hashhandel. Da manden havde indvandrerbaggrund, er det nærliggende at antage, at drabsmændene skal findes i rockermiljøet.
- Det er klart, siger Henrik Svindt.
Drabsmændene efterlod en brændende bil på hjørnet af Borgmester Godskesens Plads og Glahns Allé. Der var tale om en mellemblå Skoda Octavia stationcar med registreringsnummer ZT 55 193. Skodaen blev 29. september stjålet fra Engdraget i Valby. Tidligere havde indbrudstyve stjålet bilnøglerne samme sted.
- Nogen kan have bemærket bilen i det lange tidsrum, fra den blev stjålet og frem til drabet. Dem hører vi gerne fra, siger Henrik Svindt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie