Retssal 36 i Københavns Byret udviklede sig onsdag til et horrorshow fra den virkelige verden, da billeder af den 42-årige Vera Vildmyren blev projiceret op på væggen.
Den kvindelige stewardesse blev sidste år i marts offer for et særdeles groft rovmord på Hotel Radisson i København, og i retssagen mod den tiltale rumænske gerningsmand fandt anklagemyndigheden det nødvendigt at få overlæge Steen Holger Hansen fra retsmedicinsk institut i København til at gennemgå skaderne for nævningene.
- Hun har mange skader, og heriblandt er 38 knivlæsioner i ansigtet og i halsregionen, hvor langt størstedelen af de samlede skader er påført, siger overlægen.
Knivskaderne stammer fra en hobbykniv, som gerningsmanden har snittet den dræbtes ansigt med igen og igen. Derudover har han slået hende med et koben og et jernrør.
- Der er også skader, der indikerer, at gerningsmanden har stødt røret ind i ansigtet på offeret i tillæg til slagene, siger Steen Holger Hansen.
Vera Vildmyren fik under kampen med sin overfaldsmand slag i tindingen, som brød kraniet.
- Men hun er formentlig faldet om på værelset som følge af det store blodtab, siger overlægen.
Under billedfremvisningen af den dræbte kvinde forlod hendes efterladte mand og to børn lokalet.
Den tiltalte, Marian Clita, var derimod nødt til at blive og gense resultatet af den gerning, han til dels har tilstået.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie