En ambulancen hentede i går en dreng fra 5. klasse på Sundskolen, da fyrværkeri gik af i hans jakkelomme i spisefrikvarteret. Drengen fik ifølge skoleleder Espen Andersen en mindre forbrænding på maven, og ingen andre børn kom til skade.
Sprængningen skete, da drengen var på vej ud i skolegården fra skolens kantine, hvor jakken, som han havde på, begyndte at ryge.
- Der lød et brag, men om det var et kanonslag, ved jeg ikke. Under alle omstændigheder er det ulovligt, og vi ser meget alvorlig på sagen, siger Espen Andersen, som har indkaldt politi, sagsbehandler og drengenes forældre til et møde umiddelbart efter påske.
- Jeg kan endnu ikke sige, hvilke konsekvenser, det får for drengen. Men det er noget, vi på skolen tager stærkt afstand fra, siger Espen Andersen.
Han har talt med klassens øvrige børn og bedt dem fortælle, om der er mere fyrværkeri i omløb på skolen, og om de ved, hvor det ulovlige fyrværkeri stammer fra. Svarene fra børnene vil Espen Andersen foreløbig ikke dele med offentligheden.
Sundskolens forældre er blevet orienteret om hændelsen via forældreintra.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie