Drenge løb rundt på skinnerne - tog blev aflyst
En patrulje måtte onsdag aften rykke ud til Helsingør Station, hvor en gruppe unge drenge blandt andet løb rundt på skinnerne, skriver Helsingør Dagblad. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En gruppe drenge opførte sig provokerende over for rejsende, skriver Helsingør Dagblad. Afgange blev aflyst.
En gruppe unge drenge rendte onsdag aften rundt og lavede ballade på Helsingør Station.
Det medførte flere aflysninger på Kystbanen, skriver Helsingør Dagblad.
- De løber rundt på skinnerne og ud og ind mellem togene og er provokerende over for de rejsende, siger Henrik Thelin, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til mediet.
Ifølge vagtchefen drejede sig det om fire til seks unge drenge.
Det var en DSB-ansat, der kontaktede politiet omkring 19.15.
Patruljen lykkedes ikke med at få fat på drengene. I stedet runderede man omkring stationen for at sikre sig, at de ikke vendte tilbage, skriver mediet.
DSB's presseafdeling oplyser til Helsingør Dagblad, at man måtte aflyse to afgange. Derudover blev tre tog forsinket med 15 til 45 minutter.
Ifølge Henrik Thelin er det ikke første gang, at drengegruppen har skabt problemer på stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie