Dusør for opklaring
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Har du et tip, der kan hjælpe politiet i opklaringen af et omfattende indbrud i redskabskur på albuen i Nakskov Fjord, kan du nu tjene 5.000 kroner på det.
En havetraktor, to bådmotorer, en buskrydder, en tømrersav, et svejseværk medtilhørende CO2-flaske, en ubrugt brændekløver, en kompressor og to husvandværker.
Det var det ganske omfattende udbytte, som der kom ud af et indbrud i et redskabsskur i et af husene på Albuen i Nakskov Fjord.
Husets ejer, Ib Nielsen, var selv noget forbavset, da han gjorde byttet op og regnede det sammen til et udbytte af en værdi på 75.000 kroner. Han troede slet ikke, der var så mange værdier i det lille skur.
Men efterfølgende undrede han sig endnu mere over, at nogle gerningsmænd har gjort så stort et arbejde for at få fat i hans værdier. Det er nemlig ikke så ligetil for en indbrudstyv, at komme til Albuen og derfra igen med så mange tunge ting. Da huset er ubeboet kan han ikke komme tættere på gerningstidspunktet end tidsrummet 30. januar - 8. februar i år.
For at få tingene igen eller bare for indbruddet opklaret, har Ib Jensen derfor besluttet, at udlove en dusør på5.000 kroner til den person, der kan komme med oplysninger, som kan føre til opklaring af indbruddet.
Folk der har oplysninger kan henvende sig til Ib Jensen på telefon 4448 3096 eller lokalpolitiet i Nakskov.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie