Efter mistanke: Ingen falsk sosu-assistent på spil i Rørvig
Mand kontaktede politiet efter artikler om falsk sosu-assistent. Der er ikke begået noget strafbart.
Der har alligevel ikke været en falsk sosu-assistent på spil i Rørvig i Odsherred, som der ellers var mistanke om tidligere på ugen.
Onsdag lød det, at en kvinde i 80'erne var blevet befamlet af en mand, der udgav sig for at være social- og sundhedsassistent.
Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi i dets døgnrapport, og historien blev videregivet i medierne.
Manden kunne genkende sig selv i beskrivelsen og har selv taget kontakt til politiet, skriver politiet i døgnrapporten torsdag. Manden er blevet afhørt.
Der er tale om en rigtig sosu-assistent, og han kunne redegøre for, hvorfor han var forbi den ældre kvinde. Politiet har ikke grund til at tro, at der er begået noget strafbart.
I samråd med kvindens familie sker der derfor ikke yderligere i sagen, skriver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie