Efterlyst kvinde udleveret fra England
En kvinde, som har været efterlyst i flere år, mistænkt som værende ”overgartner” på skunk skunklaboratorier blandt andet på Lolland er fundet i England.
Onsdag fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overdraget en 45-årig vietnamesisk kvinde fra det engelske politi. Kvinden har været efterlyst af den lokal politikreds siden sommeren 2013, hvor en række skunklaboratorier i politikredsen blev afsløret.
I perioden fra den 10. juni 2013 til den 3. december 2013 fandt politiet flere skunkvæksthuse i politikredsen, som efter lidt efterforskning kunne kædes sammen og relateres til den 45-årige vietnamesiske kvinde, fortæller politiet i en pressemeddelelse.
Kvinden nåede dog at flygte ud af landet, inden politiet fik fat i hende. Men for nylig lykkedes det for det engelske politi at anholde hende, og hun blev altså i går udleveret til politiet i Danmark. Hun vil nu blive sigtet for omfattende skunkproduktion.
- Vi har en stærk formodning om, at den vietnamesiske kvinde er hovedansvarlig for et netværk af flere skunkgartnerier. Gartnerierne er selvfølgelig nu lukket og ”gartnerne”, der var tilknyttet de enkelte steder, har for længst fået deres dom. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu forhåbentlig kan lukke sagen endegyldigt med udleveringen af den 45-årige kvinde, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
Skunklaboratorierne blev fundet i Slagelse, Sorø og ved Kettinge på Lolland. Den 45-årige kvinde fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F. med henblik på varetægtsfængsling.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie