Ifølge den tidligere danske direktør i schweiziske Gate Gourmet, Amanda Jacobsen, var det ikke svært at svindle sig til 120 millioner kroner.
- Som du kan høre, var setuppet meget simpelt. Hver eneste dag kunne de have fundet ud af det, sagde den tiltalte Amanda Jacobsen i Københavns Byret onsdag, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle hende i foreløbig fire uger.
Under retsmødet forklarede hun, at det lykkedes hende at skaffe sig adgang til virksomhedens mange penge ved at bruge en anden medarbejders oplysninger, så det så ud som om, de begge havde givet samtykke.
- Der har været mange forskellige medarbejdere i regnskabsafdelingen. Jeg var bekendt med en af de andres koder. Det var vi alle sammen.
Ifølge Amanda Jacobsen var det hende selv, der satte hele sagen i gang. Det var ikke, fordi hun blev afsløret i at forfalske kontoudskrifter, siger hun.
- Jeg sagde selv op den 28. januar. Jeg henvendte mig til den øverste mand og sagde, at jeg havde en advokat, der ville kontakte ham.
Ifølge Gate Gourmet blev hun fyret den 8. februar.
Hun er sigtet for svindel for knap 140 millioner kroner og erkender svindel for 120 millioner. Ud over underslæb erkender Amanda Jacobsen sig også skyldig i dokumentfalsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie