Ekstra mandskab kaldt ind til kraftig brand på Samsø
Der er hentet forstærkning på fastlandet, efter at der er gået ild i nogle lagerbygninger på Samsø.
En kraftig brand hærger lige nu Samsø og kræver, at de lokale brandfolk får forstærkning udefra.
Det er ifølge TV2 Østjylland nogle lagerbygninger, der tilhører Samsø Syltefabrik, som står i flammer.
Og ilden har altså så godt fat, at der er brug for flere brandfolk til at få den under kontrol.
- Der er ekstra styrker på vej fra stationerne i Odder og Aarhus Nord. Det tager en times tid, før de er fremme med færgen, så vi har aktiveret alle de frivillige på øen også, siger Sune Andersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til TV2 Østjylland.
Samtidig bliver der ifølge Østjyllands Politi fløjet en indsatsleder til øen med helikopter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie