En 20-årig dansker er død på Mallorca
En 20-årig dansk mand er død efter fald fra en hotelbalkon på fjerde sal i feriebyen Magaluf på Mallorca.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansker er død på den spanske ferieø, og at de pårørende er underrettet. De nærmere omstændigheder ved danskerens død vil Borgerservice ikke ind på.
Ifølge det lokale dagblad Diario de Mallorca skete ulykken ved daggry natten til søndag. Danskeren faldt ud fra balkonen på fjerde sal på Hotel TRH, hvor han ikke var indlogeret som gæst. Fjerde sals højde i Spanien svarer til tredje sals højde i Danmark.
Diario de Mallorca skriver, at danskeren døde øjeblikkeligt som følge af de svære kvæstelser i hovedet, han pådrog sig ved faldet. Tilkaldte redningsfolk forsøgte at genoplive danskeren, men forgæves.
Ved ulykken havde danskeren ingen identitetspapirer på sig, men flere venner, som han var rejst til ferieøen sammen med, kom til hotellet og bekræftede hans identitet. Danskeren var indlogeret på et andet hotel i feriebyen.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder, og hvorfor den danske turist faldt ud fra hotelbalkonen. Magaluf er kendt som et sted, hvor unge valfarter til fra hele Europa hver sommer for at feste igennem.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie