En mand dør i sammenstød med lastbil ved Fjerritslev
En mandlig bilist mistede mandag livet, da han i sin bil kørte ind i en lastbil på Bygholmvejlevej ved Fjerritslev.
Den dræbte er en 48-årig mand fra Fjerritslev, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Ulykken skete kort før klokken 15 mandag eftermiddag, da personbilen kom kørende mod nord ad Bygholmvejlevej. På grund af det glatte føre skred bilen ud og kørte næsten frontalt ind i en modkørende lastbil.
Føreren af personbilen døde på stedet. Chaufføren i lastbilen slap fra ulykken uden skader.
Begge biler havnede i grøften, og lastbilen havnede sådan, at den spærrede vejen, så trafikken måtte omdirigeres indtil ud på aftenen mandag.
En bilinspektør har undersøgt omstændighederne ved glatføreulykken.
Mandag var det glat over næsten hele Nordjylland, og ulykken ved Fjerritslev var ikke den eneste.
På Hvalpsundvej i Nørager mistede en kvindelig bilist ved 16.30-tiden kontrollen over sin bil og kørte ind i to modkørende biler.
Den kvindelige bilist blev kvæstet ved ulykken og er indlagt på Aalborg Sygehus. Føreren af en af de andre biler måtte en tur på skadestuen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie