En yngre kvinde ramt af lastbil er i kritisk tilstand
En alvorlig ulykke fandt torsdag sted på Vesterbro i København. En kvinde er i kritisk tilstand. Foto: Pressefoto Rigspolitiet/Free
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Der er blevet åbnet for trafik på travl vej på Vesterbro. Vejen blev spærret efter en højresvingsulykke.
I krydset mellem Vesterfælledvej og Ny Carlsberg Vej er der torsdag formiddag sket en alvorlig ulykke.
En yngre kvinde er bragt til Rigshospitalet i livsfare. Hendes tilstand beskrives omkring klokken 13 som kritisk, men stabil.
Den 24-årige kvinde kom cyklende, da hun blev ramt af en lastbil, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
- Der er tale om en klassisk højresvingsulykke, siger han.
Ulykken skete klokken 09.55, og der blev umiddelbart efter spærret på Vesterfælledvej.
Cirka en halv time senere, blev der igen åbnet for trafik på denne strækning. Der var dog spærret på Ny Carlsberg Vej mellem Ejderstedgade og Vesterfælledvej frem til omkring klokken 12.
Krydset ligger på Vesterbro i København.
Chaufføren i lastbilen kom ikke noget fysisk til i ulykken.
Der er tale om en 27-årig mand.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie