Endnu et bandemedlem er anholdt for brandstiftelse på Nørrebro
En britisk statsborger er fængsel, og en somalisk statsborger skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag i en sag om brandstiftelse på Nørrebro. Begge er registreret som bandemedlemmer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 20-årig somalisk statsborger med bopæl i Danmark blev fredag anholdt i sag om brandstiftelse.
Endnu en mistænkt for brandstiftelse i Wesselsgade på Nørrebro natten til 13. januar.
En 20-årig somalisk statsborger med bopæl i Danmark er anholdt. Han er registreret som bandemedlem.
Det skriver Københavns Politi på X.
Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdag. Her vil anklageren anmode om lukkede døre.
Fredag blev et 19-årigt bandemedlem med britisk statsborgerskab fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med branden.
Han er sigtet for alvorlig brandstiftelse og for at have været i besiddelse af en håndgranat, der blev fundet foran bygningen, men som ikke var detoneret.
Han blev varetægtsfængslet i 24 dage.
Bygningen, hvor branden blev påsat, huser blandt andet organisationen Global Aktion.
Politik- og kampagnekoordinator for Global Aktion Morten Nielsen fortalte efterfølgende til DR, at organisationens lokaler var tilsodede, at alt var ødelagt, og at computere skulle erstattes.
Morten Nielsen kaldte det for et politisk motiveret brandattentat. Han koblede branden til aktivistorganisationens arbejde i relation til en konflikt om det omstridte område Vestsahara, der har været besat af Marokko siden 1979.
Både bevægelsen Polisario, som Global Aktion støtter, og Marokko kræver råderet over området, hvor der har været årtier lang strid.
Vicepolitiinspektør Brian Belling har dog sagt, at det er for tidligt at sige, hvad der ligger bag branden.
Grundlovsforhøret finder sted klokken 10.00 i Københavns Byret.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie