Evakueret mor til fem børn er fængslet

Retten i Esbjerg følger krav fra anklagemyndigheden om fængsling af 34-årig kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den ene af de hjemtagne kvinder fra Syrien er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det har Retten i Esbjerg afgjort.

Kvinden blev natten til torsdag fløjet til Karup som led i en større evakuering af kvinder og børn fra en fangelejr.

Den 34-årige er sigtet for at have støttet Islamisk Stat og for uden tilladelse at have opholdt sig i konfliktzoner i Syrien.

Hun er mor til fem børn.

Retten i Esbjerg har afslået et ønske fra kvindens forsvarer om, at fængslingen skulle ske under særlige vilkår, således at hun kunne have tæt kontakt til børnene.