Fange stukket af ved hjælp af lagner

Da en politimand i Ringkøbing sent torsdag aften gik udenfor for at få sig lidt frisk luft, mødte der ham et trist syn, da han kastede et blik ind over muren til arresthuset.

Et par sammenbundne lagner viste med al tydelighed, at en arrestant havde lukket sig selv ud i friheden.

- Han går så ind og banker på i arresten og spørger, om ikke de mangler en fange, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den undvegne er en 32-årig udenlandsk mand, der sad varetægtsfængslet for tyveri.

Han har tilsyneladende kunne fjerne gitteret for vinduet helt og har så firet sig ned ved hjælp af det sammenbundne sengetøj.

/ritzau/

Det var en klassisk fangeflugt, som en indsat sent torsdag aften gennemførte fra arresten i Ringkøbing. Han pillede gitteret ud og firede sig ned i sine lagner.

Offentliggjort Sidst opdateret