Far til 22-årig: Jeg er lige så chokeret som resten af verden
Politiet ringede til faren til Omar Abdel Hamid El-Hussein efter angrebene på debatmøde og synagoge.
Faren til den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, der er mistænkt for angrebene på et debatmøde på Østerbro og på synagogen i Krystalgade i Københavns Indre By, fik beskeden om, hvad der var sket, da han blev ringet op af politiet.
Det var et chok, siger faren til Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Jeg er ligeså chokeret som resten af verden er. Jeg fik det at vide af politiet, som ringede til mig, siger faren, der ønsker at være anonym til avisen. Han ønsker ikke at uddybe sin kommentar.
Omar Abdel Hamid El-Hussein, der menes at stå bag skyderierne, hvor to mennesker blev dræbt og fem politibetjente såret, døde tidligt søndag morgen, efter en skudveksling med politiet ud for Svanevej 1 lige ved Nørrebro Station.
Politiets efterforskere arbejder mandag på at klarlægge den 22-årige mands færden fra tiden før angrebet på debatmødet i Krudttønden på Østerbro lørdag ved 15.30-tiden og indtil ildkampen søndag morgen på Svanevej med betjente fra PET's aktionsstyrke.
I den forbindelse har politiet offentliggjort billeder fra overvågningskameraer og håber på at få oplysninger fra folk, der har lagt mærke til den 22-årige.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie