Fem mænd er mistænkt for røveri af fodboldfans i Hvidovre
Fem mænd er blevet varetægtsfængslet af Retten i Glostrup, som mistænker dem for et røveri i Hvidovre.
I alt fem unge mænd er blevet varetægtsfængslet til starten af oktober, sigtet for at have røvet tre fodboldfans efter en fodboldkamp i Hvidovre i august.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Mændene, som er mellem 18 og 28 år, er løbende blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup de seneste uger, skriver politiet.
Ifølge pressemeddelelsen er mændene mistænkt for vold og for at frarøvet tre andre mænd en fodboldtrøje og en jakke efter en superligakamp.
- Varetægtsfængslingerne af de fem mistænkte er med til at sende et klart signal om, at myndighederne ser meget alvorligt på kriminalitet begået i hooliganmiljøet, siger Natascha Poulsen, som er anklager i sagen, i pressemeddelelsen.
En af mændene kærede sin varetægtsfængsling, og de andre tog forbehold for at kære, skriver politiet.
Der har været flere sager i det seneste år, hvor fodboldfans er blevet frataget trøjer.
I februar afgjorde Retten i Glostrup en lignende sag, hvor straffen lød på fire måneders fængsel. Men de tiltalte i den sag blev dømt for at have begået ulovlig tvang og ikke røveri.
I den sag blev to fans af FCK tvunget til at aflevere deres trøjer på S-toget mellem Brøndbyøster Station og Glostrup Station.
Retten i Aarhus dømte i maj også to mænd for at tvinge en trøje fra en 16-årig dreng. Her blev de også dømt for ulovlig tvang.
Ulovlig tvang anses som en langt mindre strafværdig forbrydelse end røveri. Den maksimale straf for ulovlig tvang er to års fængsel, mens maksimumstraffen for et almindeligt røveri er seks års fængsel.
En mand blev frifundet i sagen fra Aarhus. Statsadvokaten har anket Retten i Aarhus' dom, og sagen afventer at skulle for landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie