Fem mænd får livstid for voldtægt af dansker i Indien
Kvinde for vild i New Delhi og blev voldtaget af hjemløse mænd nær togstation.
Højesteret i Indien fastholder en dom på fængsel på livstid til fem mænd, der i 2014 voldtog en dansk kvinde.
Flere indiske medier oplyser mandag om afgørelsen, hvor retten afviser appellen af den tidligere dom, der blev afsagt i 2016.
Den dengang 51-årige kvinde har fortalt, at hun på dagen for overgrebet for vild på vej mod sit hotel i den centrale del af New Delhi.
Da hun spurgte en mand om vej, førte han hende til en lille have tæt ved en togstation, hvor forbrydelsen fandt sted. Mændene truede hende med kniv og voldtog hende på skift i tre timer.
De fem mænd er blevet beskrevet som hjemløse og stofmisbrugere. Også tre mindreårige deltog i forbrydelsen, har indiske medier tidligere berettet. En niende deltager i forbrydelsen døde, inden retssagen kom i gang.
Nu slår den indiske højesteret fast, at dna-beviser og kvindens forklaring udgør et tilstrækkeligt grundlag for dommen.
Sagen fik tidligere en del omtale i indiske medier, fordi landet var kommet i internationale søgelys for en flere andre tilfælde af gruppevoldtægt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie