Fire fartkontroller på Lolland

Færdselspolitiet havde travlt med fartmålinger på de lollandske veje i går, onsdag.

Ved Maribo var fotovognen i aktion to gange:
Først på Brovejen, hvor man parkerede overfor Ved Åen mellem klokken 08.41 og 10.45. Her nåede 543 biler at blive kontrolleret, og 20 af dem kørte hurtigere, end de maksimalt tilladte 50 km/t. Højeste hastighed blev målt til 67 km/t.

Bagefter fortsatte fotovognen fartmålingerne på Skørringevej. Her blev der kontrolleret fra klokken 11.15-13.17, og ialt 92 biler fik målt farten. 18 kørte hurtigere end de tilladte 50 km/t. To af de 18 står til et klip i kørekortet, mens en enkelt kan se frem til en betinget frakendelse efter at være blevet snuppet i at køre 88 km/t.

Om eftermiddagen var fartkontrollerne så rykket til Rødby-området, og fotovognen var blevet afløst af laserkontroller:

Fra klokken 15.55-17.00  blev bilisternes fart kontrolleret på Nakskov Landevej i Vejlebyskov, og her blev fire bilister standset, fordi de kørte hurtigere end de tilladte 60 km/t.
Tre af de fire kan se frem til et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til at køre 90 km/t.

Fra klokken 17.15-18.00 var der så fartkontrol på Havnevej ved Møllevej i Rødby. Her blev seks stoppet for at overskride fartgrænsen på 50 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 74 km/t.

Både fotovognen og den almindelige laserkontrol var i brug.

Offentliggjort Sidst opdateret