Fire sigtet for spirituskørsel
Arkivfoto. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Politiet havde i weekenden travlt med at stoppe billister med for høje promiller i blodet.
En hel stime af billister kørte i weekenden påvirket af alkohol i bil, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
I Nykøbing standsede politiet tidlig lørdag morgen klokken 5.30 en 26-årig mand fra Nykøbing på Skovboulevarden.
Han kørte i en bil, hvortil nummerpladerne ikke passede, han havde ikke noget kørekort og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte.
Den 26-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret og for tyveri af nummerplader.
Senere samme dag fik politiet klokken 17.05 en anmeldelse fra en trafikant, der kørte bag en bil, som slingrede afsted ved Rødby.
En politipatrulje fik standset bilisten kort efter, og føreren – en 43-årig mand fra Litauen – viste sig at have en for høj promille. Derfor blev den 43-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Natten til søndag var den gal igen, da en 39-årig mand fra Eskilstrup klokken 0.42 blev standset af politiet på Eskilstrup Jernbanegade.
Hans kørekort var ikke længere gyldigt, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Til sidst fik politiet mandag klokken 0.30 standset en 44-årig kvindelig billist fra Gedser på Banegårdspladsen i Næstved.
En alkometertest viste, at den 44-årige kvinde havde en promille, der var højere end det tilladte. Hun blev også anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie