Fireårig fik fat i lighter - to campingvogne brændte ned
Midt- og Vestsjællands Politi rykkede lørdag ud til en brand på en campingplads ved Vig. Det viste sig, at branden opstod, da en fireårig dreng havde fået fat i en lighter. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lørdag opstod der brand på en campingplads i Vig. Den opstod, da en lille dreng havde fået fat på en lighter.
To campingvogne brændte helt ned, efter at en fireårig dreng lørdag tændte ild på en campingplads i Vig.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi, der er udsendt mandag morgen.
Politiet fik melding om branden på campingpladsen på Ravnsbjergvig i Vig klokken 12.41. Branden opstod, da den lille dreng fik fat i en lighter og fik sat ild til en lampeskærm, og derfra spredte flammerne sig.
Ilden fik fat i to campingvogne med fortelte, som brændte helt ned, og yderligere to campingvogne fik brandskader. Ilden spredte sig også til nogle træer i området, og flere gasflasker eksploderede som følge af flammerne.
Der skete hurtigt evakuering af de nærliggende campingvogne på pladsen, og ingen kom til skade ved branden, oplyser politiet til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie