Flere dages uvished om hårdt såret betjent venter
Politiet holdt mistænkt 25-årig under observation i flere dage inden anholdelse, siger chefpolitiinspektør.
Der vil gå flere dage, før politiet kan fortælle nyt om den hårdt sårede politimands tilstand.
Det siger chefpolitiinspektør Jørgen Skov på et pressemøde torsdag ved middagstid.
Politimanden blev såret af et skud i hovedet sent onsdag aften, mens en kollega samt en civil person blev ramt i benet. Den førstnævntes tilstand betegnes som kritisk.
Manden, der skød, er 25 år. I flere dage havde han været under observation af betjente fra den specialgruppe, som efterforsker mod hashsalget i Pusher Street.
Han var mistænkt for at have til opgave at fjerne dagens omsætning og var derfor interessant for Taskforce Pusher Street.
- Han kom cyklende, siger Jørgen Skov om episoden, da betjentene valgte at slå til.
- Han vristede sig fri, siger chefpolitiinspektøren om anholdelsen. Den 25-årige trak derefter en pistol og affyrede flere skud.
Jørgen Skov betegner handlingen som ussel.
Tidligt torsdag morgen blev den 25-årige omringet på en adresse i Tårnby. Han blev ramt af skud fra PET's Aktionsstyrke, som var sendt ud for at foretage anholdelsen. Den 25-åriges tilstand er kritisk.
Også to andre personer er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen. Den ene er løsladt, mens den anden er anholdt til en anden sag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie