Den bidende kolde vind og sneen har gjort det svært for de fyre, der plejer at benytte sig af muligheden, når danskerne er taget hjemmefra i julen.
Flere steder i landet siger politiet, at der har været færre indbrud den 24. december og natten til juledag. Andre steder har borgerne tilsyneladende ikke været plaget mindre end tidligere.
På den københavnske vestegn har der været 23 indbrud i villaer og lejligheder, og det er godt en halvering i forhold til 2009.
Et næsten tilsvarende fald tegner det til på Midt- og Vestsjælland.
- Vi har fået 39 anmeldelser, men det er stadigvæk ærgerligt mange, siger vagtchefen.
Tallene er også pæne i København med i alt 50 indbrud. Her har ordensmagten gjort en særlig indsats for at dæmpe tyvenes aktiviteter, og tallet er "et tilfredsstillende fald i forhold til tidligere år," lyder det.
I hele Østjylland har politiet fået meldinger om 52 indbrud. De 24 er fra villaer, og dette er et markant fald i forhold til 2009.
På Sydsjælland og Lolland-Falster var der juledag om formiddagen indløbet 32 anmeldelser - men de 12 er fra en stribe ungdomsboliger i Vordingborg.
Nogle af politiets vagtchefer siger, at de formentlig har fået lige så mange anmeldelser som for et år siden.
- Det er svært at vurdere endnu, lyder det fra Bruno Brix i Nordjyllands Politi.
I Sydøstjylland synes politiet også juledag, at det er for tidligt at drage håndfaste konklusioner.
I København kræves tre mænd lørdag fængslet for indbrud, og lige så mange grundlovsforhør er der i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ikke kun vejret er forklaring på den positive udvikling. Politiet har bedt Kriminalforsorgen om ikke at lukke kendte indbrudstyve ud på udgang til højtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie