Flykaprer anholdt i nattog fra København

Det tyske grænsepoliti har anholdt 31-årig tyrkisk mand, der var internationalt efterlyst for en flybortførelse. Anholdelsen skete i nattoget fra København mod Hamburg, skriver netavisen nordschleswiger.dk.

Manden er afterlyst af de albanske myndigheder efter en flybortførelse i oktober 2006, som han mistænkes for at have deltaget i.

Den 31-årige, der blev indholdt ved indrejsen i Tyskland, havde et italiensk pas, men en nærmere undersøgelse viste, at han er tyrker og efterlyst.

Dommeren i den tyske by Slesvig skal nu afgøre, om manden kan udleveres til Albanien.

/ritzau/

Tysk politi anholder mand, der er efterlyst for at være med i en flybortførelse i 2006. En tysk dommer skal afgøre, om han kan udleveres til Albanien.

Offentliggjort Sidst opdateret