Fodgænger mister livet - ramt af ambulance på fynsk motorvej
En kvinde er blevet påkørt af en ambulance fredag aften på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup.
En kvindelig fodgænger er blevet påkørt og dræbt på Svendborgmotorvejen i nordgående retning.
Det oplyser Fyns Politi fredag aften.
Ulykken skete mellem afkørsel 15 Kirkeby og 14 Kværndrup.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.15.
- Vi ved ikke, hvorfor hun gik på kørebanen. Det er vi ved at undersøge.
- Hun trådte ud foran en ambulance, der kom kørende uden udrykning, fortæller vagtchef Thomas Bentsen.
Efter ulykken blev motorvejen spærret. Den er dog delvist åbnet igen, så det er muligt at passere ulykkesstedet.
Politiet arbejder omkring klokken 21 fortsat i nødsporet og første vognbane i nordgående retning.
Kvinden menes at have været mellem 40 og 50 år.
- Vi er endnu ikke sikre på hendes identitet, siger Thomas Bentsen.
Ambulancen, der påkørte kvinden, var på vej fra Svendborg mod Odense og havde ingen patienter om bord på tidspunktet for ulykken.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie