For hurtig på landevej

Arkivfoto Foto: Ingrid Riis

128 kilometer i timen på landevej koster klip.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nok er det tilladt at køre 90 kilometer i timen på visse strækninger af Gedserlandevej. Men det var tilsyneladende ikke nok for en bilist tirsdag.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Færdselspoliti tjekkede fart på Gedser Landevej tirsdag fra klokken 17 til klokken 20.20.

I alt blev 310 bilister målt. De 18 kørte for stærkt. Foruden bøder blev der uddelt to klip i to kørekort.

Tidligere på eftermiddagen tirsdag var der også fartkontrol på Grønsundsvej ved Søndre Kirkeby. Ud af 80 bilister, var der dog ikke en eneste, som kørte for stærkt de små to timer, politiet var på stedet.