Forbipasserende redder 50-årig i land efter fald i Limfjorden
En 50-årig mand faldt natten til lørdag i Limfjorden. Forbipasserende fik efter kort tid reddet manden i land.
En 50-årig mand er natten til lørdag blevet reddet i land af nogle forbipasserende, efter at han var faldet i fjorden ved Lindholm Brygge i Aalborg.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arndrup.
Politiet fik klokken 03.07 en anmeldelse om, at en mand var faldet i vandet på den nordlige side af Limfjorden, der adskiller Aalborg og Nørresundby.
- Fra vi får kaldet, til han er oppe, går der omkring syv minutter. Manden nåede op, inden redningstjeneste og politi kom frem, siger vagtchefen.
Det var nogle vakse forbipasserende, der blev opmærksomme på manden i vandet.
- De hørte ham råbe derude, siger vagtchefen.
Hvordan det præcis lykkedes de forbipasserende at redde manden i land, er vagtchefen ikke klar over.
- Mandens tilstand er ok. Han er blevet kørt til tjek på sygehuset, men han var ved fuld bevidsthed, så der er tale om et rent sikkerhedstjek, siger Torben Arndrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie