Det bør være et lovkrav, at pædagoger og alle andre beskæftigede i børneinstitutioner skal have et opdateret førstehjælpskursus.
Det foreslår Dansk Røde Kors, BUPL og FOA efter en ulykke tirsdag, hvor en treårig dreng i børnehaven Bakkelygaard i Vemmelev ved Slagelse blev kvalt under leg på en legeplads, da hans elefanthue hang fast i en gren.
- Alle, der arbejder med børn, skal vide, hvordan man handler ved uheld og ulykker. Derfor er det et rimeligt krav, at alle pædagoger skal have et førstehjælpskursus, siger formanden for pædagogerne i BUPL, Henning Pedersen.
Han betinger sig, at kommunerne betaler førstehjælpskurserne, og at de ikke må gå ud over den almindelige efteruddannelse.
I dag får alle studerende på uddannelserne til pædagog og til pædagogassistent et førstehjælpskursus.
Men en stikprøveundersøgelse fra sidste år fra FOA viste, at hver anden pædagog eller pædagogmedhjælper og hver fjerde dagplejemor ikke havde fået et førstehjælpskursus inden for de seneste tre år.
Den almindelige anbefaling er, at et førstehjælpskursus bliver genopfrisket hvert tredje år.
Også folk, der ansættes som pædagogmedhjælpere uden at have en uddannelse, skal have sådan et kursus betalt, siger BUPL-formanden.
Onsdag gav Røde Kors dagplejer Ane Lene Frederiksen Mølbak fra Støvring en pris på 10.000 kroner som Årets Førstehjælper, fordi hun reddede livet for et barn ved at give førstehjælp, da pigen fik en tung mikrobølgeovn ned over sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie