Forsvarer: Tro ikke blindt på pigen
BRØNDERSLEV-SAGEN: Forsvareren for moren i Brønderslevsagen mener, pigen måske er ved at udvikle sit eget realityshow.
Den 37-årige mor til den store børneflok i Brønderslevsagen skal ikke dømmes for vanrøgt, medvirken til vold, grove legemsangreb og indespærring af hendes nu 21-årige steddatter, der angav familiens trøstesløse mistrivsel i februar 2010.
Det konkluderer kvindens forsvarer, advokat Henrik Garlik Jensen, tirsdag i Byretten i Hjørring. Der er slet ikke beviser for hendes medvirken, mener han.
- Min klient kunne ikke handle anderledes, end hun gjorde, siger forsvareren, der rejser alvorlig tvivl om det fældende vidneudsagn, som den 21-årige pige har givet i sagen mod sin far og stedmoren.
Det var pigen, der en kold dag i begyndelsen af februar 2010 flygtede fra sit uhumske hjem i Serritslev og startede, hvad der siden blev kendt som Brønderslevsagen.
Henrik Garlik Jensen siger i sin procedure, at pigen måske er ved at udvikle sit eget realityshow.
- Unge mennesker gør jo alt for at komme i medierne, siger forsvareren og henviser til, at pigen onsdag aften medvirker i en DR-dokumentar om Brønderslevsagen.
- Hun får måske den opmærksomhed nu, som hun aldrig fik som barn og siden, siger Henrik Garlik Jensen og advarer nævningerne mod blindt at stole på pigens forklaring.
Han drager paralleller til de østrigske sager, hvor piger var indespærret i årevis.
- Er pigen måske det danske svar på den østrigske pige Natacha Kampusch, der var indespærret i otte år, siger forsvareren.
Forsvareren for den hovedtiltalte far i sagen - en 41-årig mand - fortsætter forsvarets
procedurer tirsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie