Selvom Svend Guldhammer, der er genbo til den såkaldte Brønderslevfamilie, flere gange underrettede Brønderslev Kommune, fordi han var bekymret for den 10 børn store familie, skete der ikke noget. Det fortalte han torsdag morgen, da sagen fortsatte i Retten i Hjørring.
Svend Guldhammers samleverske skrev første gang en mail til kommunen i maj 2009 – cirka en måned efter, de så familien på ejendommen første gang. Men også i løbet af sommeren samme år skrev de til kommunen.
Dermed er Svend Guldhammer også blot en ud af mange, der forgæves har forsøgt at råbe myndighederne op i denne groteske sag. Mens familien boede på Lolland var politiet nemlig også flere gange ude og besøge dem på adressen på Bandholmvej i Torrig. I en underretning, som politiet skrev efter et af disse besøg, beskrives familiens bolig som ’uegnet til beboelse’. Fra skoler og institutioner på Lolland er der også blevet lavet underretninger. Her var man bekymret for børnene, som ikke altid var klædt efter årstiden og som også tit lugtede, som det hed i underretningerne, der tidligere er blevet læst op i retten. Alligevel var det først, da den ældste pige stak af fra familien og meldte sin far til politiet, at der for alvor skete noget.
En stor del af familiens børn er i dag anbragt uden for hjemmet. Anbringelser, Lolland Kommune er blevet pålagt at betale, hvilket de dog har anket til Ankestyrelsen.
Folketidende.dk har tidligere talt med Svend Guldhammer - læs her, hvorfor han var bekymret for familien.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie