Han er blevet skudt i benet. Der er fundet et patronhylster på i skoven hvor han blev skudt. Men det 18-årige offer fra lørdagens skudepisode i skoven ved Klodskovvej i Klodskov på Falster har ikke lyst til at fortælle politiet, hvad hele episoden handler om.
Efter, at den 18-årige var blevet skudt i benet, kontaktede han et ægtepar, der var ude at gå tur i skoven. De slog alarm, og den unge mand blev bragt til Nykøbing Sygehus til behandling.
- Han er blevet ramt lige over knæet, men han får ikke mén af sit skudsår og er udskrevet, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Hændelsesforløb, motiv og gerningsmand eller gerningsmænd er stadig ukendte faktorer for politiet. Ægteparret er foreløbig politiets eneste vidner.
- Der er vidner, som i området har set en grøn kassevogn kort før klokken halv fem lørdag eftermiddag. Vi er meget interesserede i at høre fra folk, som kender til denne grønne kassevogn. Vi ved ikke med sikkerhed, om den har noget med sagen at gøre, men det vil vi gerne have be- eller afkræftet, siger Søren Ravn-Nielsen.
Der blev i løbet af weekenden sikret spor i skoven. Blandt andet er der fundet et patronhylster, men det er endnu ikke lykkedes politiet at finde ud af hvilken type våben, det stammer fra.
Offertes bil blev fundet i nærheden af, hvor han henvendte sig til ægteparret efter skuddet. Denne bil bliver også undersøgt for spor.
- Netop fordi offeret selv er kørt til stedet, har vi en teori om, at der er tale om et aftalt møde mellem offer og en eller flere gerningsmænd, siger Søren Ravn-Nielsen og tilføjer:
- Som sagt kender vi ikke baggrunden, så det kan jeg ikke sige noget om. Men man må tro, at det var et aftalt møde.
Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie