Gymnasieelever sigtet for at forfalske coronapas
Seks gymnasieelever kan få en plet på straffeattesten, efter at de har erkendt at have forfalsket deres coronapas for at kunne komme til undervisning. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Seks aarhusianske gymnasieelever sigtes for dokumentfalsk for at have forfalsket negative coronaprøver.
Det kan ende med en plettet straffeattest for seks gymnasieelever fra Aarhus, der har forfalsket negative prøvesvar fra en coronatest.
Alle seks elever - der tæller tre kvindelige og tre mandlige i alderen 16 til 18 år - er sigtet for at have forfalsket deres coronatestsvar, så de kunne møde op til undervisning på gymnasiet.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet oplyser til Ritzau, at alle seks elever har erkendt forfalskningen.
Gymnasiet henvendte sig til politiet i sidste uge, da en medarbejder havde opdaget et mistænkeligt coronatestsvar, som en af skolens elever havde sendt ind.
Medarbejderen havde bemærket, at der var nogle detaljer ved testsvaret, der så anderledes ud. Ved nærmere gennemgang fandt man frem til i alt fem coronapas, der var blevet forfalsket på forskellig vis
Derfra fik politiet sagen i hænderne, og i denne uge blev endnu en kvindelig elev fra gymnasiet sigtet for at have forfalsket sit coronapas.
Politiet oplyser til Ritzau, at eleverne ikke forfalskede deres coronapas, fordi de var smittede og havde fået et positivt coronaprøvesvar.
Politiinspektør ved Østjyllands Politi René Raffo siger, at det kan betyde en plettet straffeattest for de unge gymnasieelever.
- Det er rigtig dumt at forfalske sit coronapas, for det kan få langvarige konsekvenser for en ung gymnasieelev, siger han.
Politiet skriver, at straffen for en sådan forbrydelse typisk vil være mellem 20 og 40 dages betinget fængsel, som i udgangspunktet ikke skal afsones.
Det kan dog blive ekstra alvorligt for eleverne, da der er tale om en straffelovsovertrædelse, der har relation til covid-19-pandemien, hvorfor straffen potentielt kan forhøjes til det dobbelte.
Det kan ske på grund af straffelovens paragraf 81d, der allerede er blevet taget i brug flere gang.
En kvinde - den 31-årige Nanna Skov Høpfner - blev idømt to års fængsel for at have opildnet til vold under en demonstration mod coronarestriktioner.
Normalt giver sådan en forbrydelse ikke så lang tids fængsel, men straffen blev fordoblet, fordi retten vurderede, at forbrydelsen relaterede sig til coronapandemien. Nanna Skov Høpfner har anket sagen til landsretten, der tager den op mandag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie