En hæler fra Vestamager gjorde fredag sagen vanskeligere for den drabstiltale MLH, der er kendt som Amagermanden.
Ifølge hæleren, der er vokset op sammen med MLH, kom Amagermanden kort efter drabet på 73-årige Edith Louise Andrup med nogle guldsmykker, som hæleren købte.
- Hendes efternavn var på et af smykkerne, og hendes navn stod i avisen nogle dage efter. Så vidste jeg jo godt, hvad der var sket.
Da MLH kom med smykkerne, var han ifølge hælerens forklaring til politiet "vildt ophidset".
Hæleren spurgte, om MLH havde slået nogen ihjel, men det fik ifølge hæleren blot MLH til at true med at slå hæleren og hans kone ihjel.
Efter Amagermandens besøg fik hæleren en guldsmed til at smelte smykkerne om til en halskæde.
Da det gik op for ham, at det var den dræbte kvindes smykker, han havde købt, så fortalte han det efter udsagn til "Gud og hver mand".
- Der er jo ikke nogen, der ikke har vidst det her ud over politiet, sagde hæleren i retten om det 24 år gamle drab.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie