Hærværk mod asylcenter: Nazisymboler er første advarsel
Hærværk mod asylcenter: Nazisymboler er første advarsel Foto: POLFOTO/Ernst van Norder
POLFOTO/Ernst van Norder
Ukendte gerningsmænd har tegnet nazisymboler på et asylcenter på Djursland. Tredje gang samme center rammes.
Der er natten til torsdag blevet begået hærværk mod Røde Kors-asylcentret Lyngbygård i Trustrup på Djursland.
Det bekræfter Østjyllands Politi torsdag morgen i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet har endnu ukendte gerningsmænd spraymalet et nazisymbol på centrets garageporte samt bogstaverne "DNSB", som muligvis står for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.
Desuden stod der, at det var "første advarsel".
Der er ligeledes blevet sat ild til en minibus på centret, som huser omkring 120 asylsøgere. Minibussen var næsten helt udbrændt, da politiet nåede frem efter at have fået anmeldelsen klokken 02.18.
Brandvæsnet fra Grenaa slukkede ilden og er ikke længere til stede på centret.
Trods beskeden om, at det er første advarsel, er det ifølge Østjyllands Politi tredje gang, at samme asylcenter er udsat for hærværk inden for et halvt års tid.
Første gang var 20. marts i år, og andet tilfælde var 31. juli.
Ifølge Århus Stiftstidende var der dengang blandt andet skrevet "Go home!".
Desuden optrådte teksten "DNSB" også dengang. Bevægelsens telefonnummer optrådte også.
I marts optrådte beskeden "Asylcenter nej".
- Politiet efterforsker sagerne og vil gøre, hvad der er muligt for at finde gerningsmanden. Der vil herudover blive iværksat øget patruljering i området, lyder det fra Østjyllands Politi torsdag morgen.
Har du oplysninger i sagen, kan du henvende dig til Østjyllands Politi på telefon 114.
Centret er et multietnisk asylcenter under Røde Kors' asylafdeling - fortrinsvis for familier, hvor asylansøgere er indkvarteret, mens deres ansøgning om asyl i Danmark bliver behandlet, skriver Røde Kors.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie