Hagl skaber uheld på fynsk motorvej - der saltes ekstraordinært
Helt ekstraordinært saltes der torsdag morgen på motorvejsstrækning på Fyn. Politi advarer om glatte forhold.
Glatte veje som følge af hagl har torsdag morgen ført til flere uheld i begge retninger på E20-motorvejen mellem Langeskov og Nyborg.
Det skriver P4 Trafik Syddanmark på det sociale medie X.
- Alle holder ude i nødsporet, men der er glat på strækningen på grund af hagl, lyder det i opslaget.
Uheldene er sket mellem afkørsel 47 ved Langeskov og afkørsel 46 ved Nyborg.
Fyns Politi skriver i et opslag på X, at man skal være særligt opmærksom i trafikken i dag.
- Vinteren er kortvarigt på besøg igen, og helt ekstraordinært saltes motorvejen mellem Odense og Nyborg på grund af vejtemperatur, lyder det.
Politiet oplyser, at der er tale om "mindre uheld" på strækningen.
- Samme udfordringer flere steder på Fyn, så kør forsigtigt og efter forholdene.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bliver det op til otte grader i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie