Hest aflivet efter trafikuheld
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET TORSDAG 10.19: En hest faldt onsdag formiddag ved et uheld af en hestetrailer i fart på Lolland.
En hest måtte onsdag formiddag aflives efter et dramatisk trafikuheld på Højrebyvej ved Søllested.
Ifølge politiets vagtchef stod hesten i en hestetrailer, da den midt under kørslen tilsyneladende pludselig blev grebet af panik og sparkede så voldsomt til trailerens bagklap, at bagklappen gik op, hvorefter hesten rev sig løs og faldt af traileren, der ifølge politiet på det tidspunkt kørte omkring 70 km/t.
Et øjenvidne, som befandt sig i en bagvedkørende bil, fortæller torsdag formiddag dog til folketidende.dk, at hesten stod stille og roligt, da bagklappen på traileren pludselig gik op, tilsyneladende fordi der var problemer med det ene hængsel.
Føreren opdagede ikke, at bagklappen var gået op, og derfor fortsatte kørslen ifølge øjenvidnet et stykke tid, indtil hesten gled ud af traileren og faldt over i den modsatte vejbane, hvor der heldigvis ikke var nogen modkørende.
I faldet pådrog den chokerede hest sig et åbent brud på det ene forben. Det lykkedes hestens ejer med hjælp fra en bagvedkørende bilist at indfange hesten, der var løbet ind på en mark.
En dyrlæge blev tilkaldt, og efter at have tilset den tilskadekomne hest blev det besluttet at aflive den.
Ingen mennesker kom ifølge folketidende.dks oplysninger noget til.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie