Hidsig biljagt hen over Lolland
Arkivfoto Foto: colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Opdateret: Bilist i Citroën blev “reddet” af bilist i BMW, der spærrede vejen for politibil under biljagt.
Der var fart på, og hastigheden var i perioder over 160 kilometer i timen, da en af politiets patruljevogne i går valgte at følge efter en Citroën, der ikke ville standse for poltiet.
Jagten startede på Brovejen i Maribo klokken 22.44, hvor bilen med en enlig bilist undlod at efterkomme politiets ønske om at standse.
Turen gik ad Vestre Landevej i retning mod Nakskov, indtil den sluttede på Højrebyvej lige før Nakskov.
Her holdt en BMW klar og kørte ind imellem Citroën’en og politibilen, så politiet måtte bremse og undvige. Derved mistede politiet kontakt til de to biler.
Klokken 23.03 fandt man Citroën’en efterladt i Nørrevænget i Nakskov og kort efter BMW’en, der stod i Birkevænget. Tiderne antyder, at der blev kørt stærkt, idet bilen blev fundet 19 minutter efter, at biljagten begyndte i Maribo.
Citroën’en er ejet af en 63-årig mand fra Maribo, som politiet ikke kender, og BMW’en ejes af en 19-årig mand fra Dannemare.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie