Højesteret: Par har ret til godtgørelse for justitsmord
Et sønderjysk par tog erstatningssag til Højesteret for at få en højere erstatning for et justitsmord mod dem. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk
Free/Per Johansen/domstol.dk
Myndigheder kendte ikke EU-regler, da par blev dømt. Højesteret slår fast, at parret har ret til godtgørelse.
Tirsdag blev der sat punktum i en langvarig sag om et justitsmord mod et sønderjysk forældrepar.
Højesteret stadfæster tirsdag en dom fra Vestre Landsret, der slår fast, at parret skal have en godtgørelse på 30.000 kroner hver.
Det sønderjyske par blev oprindeligt dømt for social bedrageri, men efter flere år blev det slået fast, at myndighederne havde misforstået EU-reglerne for grænsearbejdere.
Manden og kvinden blev efterfølgende tilkendt 30.000 kroner hver i både byretten og senere i landsretten. Parret krævede dog en højere godtgørelse på 90.000 kroner hver og fik lov til at tage sagen til Højesteret.
Parret har ikke været fængslet i sagen, og normalt kan frifundne kun få erstatning, hvis de har været fængslet eller anholdt.
Familien boede i Harrislee ved Flensborg i Tyskland. De tilmeldte deres to børn til skoler i Danmark fra en fiktiv adresse.
Myndighederne krævede 234.000 kroner fra parret for bedrageri. Herefter blev manden og kvinden hver straffet med tre måneders betinget fængsel i Retten i Sønderborg.
Men det viste sig, at myndighederne havde taget fejl.
Undervisningsministeriet slog fast, at personer, der arbejder i Danmark og bor i et andet EU-land, har ret til at indskrive deres børn i den danske folkeskole og modtage tilskud.
Sagen blev rejst i 2010, da parret blev sigtet. I 2012 blev de dømt i byretten, og i 2014 blev de frifundet i landsretten. I 2016 blev parret så tilkendt en godtgørelse i landsretten.
Højesteret begrunder stadfæstelsen af godtgørelsen med, at parret har krav på erstatning for tort, men ikke deres økonomiske tab ved sagen.
Ifølge rettens afgørelse burde anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt have foretaget en selvstændig undersøgelse af det EU-retlige grundlag i sagen.
Det fremgår af dommen, at den ene af forældrene i marts afgik ved døden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie