I fængsel for trusler mod lærer
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
En 46-årig forælder er i Retten i Nykøbing F. idømt ubetinget fængselsstraf for ved flere lejligheder at true en lærer.
En 46-årig familiefar fra Nakskov skal ind og afsone en fængselsstraf, fordi han ved flere lejligheder har truet en lærer på Nordvestskolens Storsmarksafdeling, hvor hans børn går i skole.
Han blev dømt for om morgenen 15. december på skolen at have råbt trusler mod læreren, der passede sit arbejde.
Her havde han i følge anklageskriftet sagt til læreren, at han ville slå læreren ihjel.
Episoden gentog sig ganske lang tid efter den første episoden.
30. april - flere måneder senere - mødte manden læreren ud for en adresse i den tiltaltes boligkvarter, og igen blev der fremsat trusler mod læren. Der var igen tale om trusler mod embedsmand i funktion, idet læreren også i dette tilfælde var på stedet for at passe sit arbejde.
Også denne gang råbte han efter læreren. “Jeg slår dig kraftedme ihjel” eller lignende, hvad der gav anledning til frygt for lærerens sikkerhed.
Herefter blev forælderen politianmeldt, og retten besluttede sig for, at manden skal en måned i fængsel.
I de fleste retssager, hvor der alene er rejst tiltalte for trusler, ender sagen med en betinget dom, men det var ikke tilfældet her. Det er en skærpende omstændighed, at truslerne ikke blot er afsagt en gang i et øjebliks ophidselse.
Når truslerne gentages så lang tid efter første gang, har den truede part så meget mere grund til at tage dem alvorligt.
Den 46-årige nægtede sig skyldig, men valgte efter domsafsigelsen at modtage dommen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie