I livsfare: 18-årig så efter politibil og styrtede
Frygt for at blive afsløret af politiet er muligvis forklaringen på, at en ung mand fra Vejle lørdag er indlagt med alvorlige kvæstelser.
Den 18-årige sad ved tretiden lørdag morgen på en knallert, som formentlig ikke er helt lovlig, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ved Havnegade fik han øje på en patruljevogn, som holdt i området, og han reagerede ved straks at køre væk.
Men han var så optaget af at kigge sig over skulderen i retning mod politiet, at han kørte galt.
Han ramte et metalgelænder og fik ved styrtet blandt andet kraniebrud. Den unge mand er i livsfare, oplyser Sydøstjyllands Politi lørdag ved middagstid.
I øvrigt var hans frygt ubegrundet. Betjentene i patruljevognen havde ingen intentioner om at stoppe knallertføreren, lyder det fra vagtchef Martin Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie