Iran afviser anklager om attentatplaner i Danmark
Der er tale om misinformation og sammensværgelser, som Irans modstandere står bag, lyder det fra Iran.
Iran afviser anklager om planlagt attentatforsøg i Danmark.
Det oplyser en talsmand for det iranske udenrigsministerium til TV2 og DR.
-Der er tale om misinformation, og det er et nyt eksempel på den serie af sammensværgelser og planer, som velkendte iranske modstandere står bag for at forsøge at ødelægge det gode og progressive Iran.
Sådan lyder det i en mail fra Irans udenrigsministerium til DR Nyheder.
Samtidig understreger Iran, at forholdet til EU er meget vigtigt på dette kritiske tidspunkt, skriver DR Nyheder.
Udmeldingen kommer, efter at chefen for politiets efterretningstjeneste, PET, tirsdag på et pressemøde oplyste, at en iransk efterretningstjeneste har haft planer om et attentat i Danmark.
Det var frygten for, at disse planer var ved at blive ført ud i livet, der fik PET og politiet til at lukke store dele af Danmark ned ved en gigantisk politiaktion 28. september.
En norsk statsborger med iranske rødder blev 21. oktober anholdt og dagen efter varetægtsfængslet i sagen. Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark".
- Der er kort sagt tale om en sag, der handler om en iransk efterretningsvirksomhed, som efter vores opfattelse planlagde et attentat i Danmark, siger PET-chef Finn Borch Andersen.
Ifølge PET er målet for attentatet en gruppe på tre herboende iranere, som bor i Ringsted. Iranerne menes at være en del af gruppen ASMLA.
ASMLA står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz. Gruppen kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt.
Det var i forvejen kendt af politiet, at der var en trussel mod den iranske gruppe i Danmark - ligesom politiet i Belgien og Holland også har efterforsket trusler mod regeringskritiske, iranske grupper tidligere i år.
Af samme grund fik de truede iranere i Danmark politibeskyttelse.
I september blev der begået et terrorangreb i Iran, som ASMLA tog skylden for. I den forbindelse vurderede PET, at truslen mod de herboende medlemmer af gruppen blev intensiveret.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie