Jord forsvandt under togskinner ved Himmelbjerget
Banedanmark regner med, at der atter kan køre tog på strækningen mellem Laven og Silkeborg fra tirsdag klokken 15. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Midtjyske togpassagerer blev forsinket af dæmningsskred mellem Laven og Svejbæk.
Et skred i en dæmning får konsekvenser for togtrafikken mellem Herning og Aarhus tirsdag. Skinnerne er ikke til at køre på, siger Banedanmark ifølge TV Midtvest.
Dæmningsskreddet er mandag sket mellem Laven og Svejbæk ved Silkeborg, oplyser en vagthavende trafikleder i Banedanmark.
- Vi har haft en sporvagt til at kigge på det, og han kunne konstatere, at skinnerne ikke var til at køre på, siger trafikleder Karsten Nielsen ifølge TV Midtvest.
Problemet blev opdaget mandag aften, og Arriva, som kører på strækningen, har indsat busser, som kører mellem Laven og Silkeborg.
Men jordskreddet har også haft betydning for togtrafikken på strækningen mellem Herning og Skjern, melder Arriva.
Banedanmark oplyser, at man hele formiddagen tirsdag har arbejdet på stedet, og at man regner med, at togene igen kan køre på skinnerne fra klokken 15 tirsdag.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie