Jurister: Rigsadvokatens uafhængighed er truet

Det lyder muligvis som en bureaukratisk detalje, at landets øverste anklager nu er ansat på åremål frem for i en varig stilling.

Men ifølge to juridiske professorer er det på ingen måde ligegyldigt, at Justitsministeriet har valgt at give den nye rigsadvokat, Jan Reckendorff, et tidsbegrænset job i modsætning til forgængeren Ole Hasselgaard.

Han valgte uventet at træde tilbage i februar.

I en retsstat er det "et afgørende princip, at hverken regeringen eller et politisk flertal griber ind i konkrete straffesager på en usaglig måde", siger Jørn Vestergaard, som er professor i strafferet ved Københavns Universitet, til Politiken fredag.

Anklageren forventes at have "et vist politisk gehør", men må ikke blive "håndlanger for politikerne", fordi hans job skal forlænges efter nogle år.

- Alt andet lige vil risikoen for, at rigsadvokaten lader sig påvirke af politiske dagsordener, være større, hvis han er åremålsansat, siger Jørn Vestergaard til Politiken.

Hans kollega ved universitetets juridiske fakultet, professor emerita Eva Smith, deler opfattelsen:

- Åremålsansatte er under et andet pres for at levere end chefer ansat på livstid, siger hun til Politiken.

- Det er måske udmærket i mange fag, men hvis en rigsadvokat bliver presset til at træffe nogle afgørelser, der er mere politiske end juridiske, er det et problem.

Ifølge loven er rigsadvokaten underlagt justitsministeren, men gennem årtier har landets øverste anklager været uafhængig og selv kunnet beslutte, om sager skal rejses eller frafaldes.

Der gælder et objektivitetsprincip, som betyder, at anklagemyndigheden kun må gå i retten, hvis der er en begrundet formodning om domfældelse, og ikke af politiske grunde.

- Rigsadvokatens rolle er at holde igen, hvis en sag ikke kan bære i retten. Også selv om der måtte være et politisk ønske om at føre sagen, siger Eva Smith til Politiken.