Bornholms Politi var tirsdag om bord på det skib, der sandsynligvis var skyld i en ødækkende strømafbrydelse. Det var efter alt at dømme ankeret på det maltesisk indregistrerede fragtskib Timberland, der forårsagede et brud på søkablet mellem Bornholm og Sverige.
Det var søndag eftermiddag, at strømmen forsvandt fra knap 3000 husstande på øen. Det kan tage uger at få udbedret skaderne på kablet, men indtil videre sørger det lokale kraftværk i Rønne, Østkraft, for at holde Bornholm kørende.
Det lykkedes kort efter uheldet for Kattegat Marinedistrikt at identificere det 182 meter lange maltesiske fragtskib. Kaptajnen erkender, at hans skib var på stedet ud for Hasle på tidspunktet for bruddet og havde ankeret nede.
- Men besætningen mærkede ikke overrivningen. Kaptajnen kan godt se sandsynligheden for, at ankeret rev kablet over, siger politikommissær Peter Jørgensen.
Timberland kan nu frit sejle videre til en destination i Sverige.
Hos Energinet.dk, der ejer kablet, oplyser man, at et dykkerskib onsdag er fremme på stedet, så man kan begynde arbejdet med at finde og reparere bruddet. Umiddelbart formoder selskabet, at skaden er sket fire-fem kilometer ud for Hasle.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie