Knivdrama i lejlighed - 57-årig stukket flere gange
En 51-årig mand er sigtet for grov vold efter et knivstikkeri natten til søndag i en lejlighed på Islands Brygge. En 57-årig blev ramt af flere stik, men er uden for livsfare. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Interne uoverensstemmelser var ifølge politiet baggrunden for et knivstikkeri natten til søndag.
En 57-årig mand blev natten til søndag udsat for flere knivstik i en lejlighed på Islands Brygge i København.
Det oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Jens Skovbjerg til Ritzau søndag formiddag.
- Vi modtog en anmeldelse klokken 02.24 om knivstik i en lejlighed på Islands Brygge. En person er anholdt, og den forurettede er meldt uden for livsfare, fortæller Jens Skovbjerg.
Den anholdte er en 51-årig mand. Han er blevet sigtet efter straffelovens bestemmelse om grov vold.
- Der er ikke rejst sigtelse for drabsforsøg, da forurettede ikke har været i livsfare, fortæller Jens Skovbjerg.
Den centrale efterforskningsleder fortæller, at de to mænd kender hinanden. Han beskriver baggrunden for knivstikkeriet som "interne uenigheder".
Mændene bor ikke på adressen, men opholdt sig i lejligheden.
Søndag har den 51-årige været fremstillet for en dommer i Københavns Byret. Retsmødet er endt med, at anholdelsen af den 51-årige mand er blevet opretholdt i tre døgn, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie