Kørte 139 kilometer i timen på omfartsvej
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
137 taget i fartkontroller forskellige steder på Falster mandag.
Færdselspolitiet var mandag, traditionen tro, en tur på de lokale veje med fotovognen.
Den første kontrol fandt sted på Nykøbing Falster Omfartsvej ved Nykøbing fra klokken 07.53-13.40. Her er fartgrænsen 80 kilometer i timen, men det var der 69, der ikke overholdt.
Fire af de 69 havde så meget fart på, at de udover en bøde kan se frem til et klip i kørekortet, og en enkelt, som blev snuppet i at køre 139 kilometer i timen, kan se frem til en betinget frakendelse.
Senere på dagen var fotovognen så på Sydmotorvejen ved Farøbroerne. Her blev der gennemført to kontroller, fordi fartgrænsen på grund af et færdselsuheld undervejs blev sat ned fra de normale 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.
Kontrollen begyndte klokken 15.35 og varede i første omgang til klokken 21.11, hvor fartgrænsen var 90 kilometer i timen. Her blev 54 taget i at køre for stærkt, og ud af dem kørte en enkelt så stærkt, at det koster et klip i kørekortet. En anden kan se frem til en betinget frakendelse. Den pågældende kørte 150 kilometer i timen.
Den anden del af kontrollen varede fra klokken 21.11 til 22.00, og her var fartgrænsen sat ned til 50 kilometer i timen. Det var der 14, der ikke var opmærksomme på. To af de 14 står til et klip i kørekortet. Her var højest målte hastighed 92 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie